Korskole

Korskolen er en slags forskole til kirkekoret. Den oprettes hvert andet år og går fra september til og med november, og så får koristerne lov at synge med til årets julekoncert 2. søndag i advent.

 

I korskolen lærer man alt det grundlæggende for at kunne være med i kirken, ofte gennem leg og dans. Her arbejder vi med sangteknik, rytme, noder m.m. Desuden indøves et vist repertoire af salmer, så alt ikke er nyt, når man måske senere skal være med i søndagens gudstjenester.

 

Der er ikke optagelsesprøve til korskolen, men det er der til kirkekoret, så i slutningen af korskolen høres hver enkelt korist i sang, oplæsning og rytme, og herefter finder vi ud af, om han/hun er klar til kirkens forventninger om, at koret som helhed kan føre an i søndagens salmesang.

Kontakt vedrørende korskole

Organist og korleder
Karen Margrethe Madsen
Tlf. 25 43 90 01